‘Følg mig i 3 dage: Arbejde uden adskillelse’

Er du en af dem, der mangler konkret inspiration til – og rollemodeller for hvordan et arbejdsliv med mindst muligt adskillelse kan se ud? Et primært hjemmebaseret arbejdsliv. I så fald er du ikke alene.
På en helt gennemsnitlig dag:

  • Hvordan filan arbejder du, mens du har børnene hjemme?
  • Hvordan strukturerer du din tid?
  • Hvordan ændrer du dit mindset fra “9-17” til “når der lige er muligheden”?
  • Hvordan skaber du åndehuller i hverdagen til arbejde?

D. 9. august har du mulighed for at få de helt konkrete input, du søger, når jeg lancerer mini-kurset ‘Følg mig i tre døgn: Arbejde uden adskillelse’

Mini-kurset har 3 trin:

Trin 1: Du modtager ca en times optagelse, stykket sammen af tre dage, hvor du kan se, hvordan jeg arbejder. Vær beredt på morgenhår og rod, for jeg optager uden filter i de situationer hvor jeg arbejder.

Her er eksempler på emner, jeg vil komme ind på, i optagelserne:
– Struktur
– Planlægning
– Opgavefordeling
– Prioritering
– Mindset
– Faldgruber

Du kan nemlig have nok så mange faglige kompetencer og ambitioner – men hvis du ikke får skabt rammerne i dit hjem, hvor de ambitioner kan indfries og kompetencer udfolde sig, bliver det hele ved drømmen. Rammen er everything (det er også derfor, den ramme, du forlader, hiver tæppet væk under dig, selvom du er hamrende dygtig).

Trin 2: Du modtager en liste over 10 ting, du kan gøre, for at gøre det nemmere at arbejde uden (eller med minimal) adskillelse. Oversigten bringer dig et skridt foran, inden du overhovedet er gået i gang. Den er baseret på den viden og de erfaringer, jeg har tilegnet mig de sidste 5 år, ved at arbejde på denne måde. Kort sagt: Den beskriver det, jeg gerne ville have vidst, da jeg gik i gang.

Trin 3: Du får i slutningen af august adgang til en FB-live i en lukket FB-gruppe, hvor kursisterne får mulighed for at stille mig spørgsmål om emnet ‘Arbejde uden adskillelse’.

Skal du med? Send mig en mail på info@kulturkritiskforum.dk for at blive skrevet på deltagerlisten til mini-kurset. Du modtager herefter en mail fra mig d. 9. august, når kurset sættes til salg. OBS: Kurset er kun til salg fra d. 9.-31. august 2021. Kurset koster 300 kr. Beløbet betales ved endelig tilmelding d. 9. august.