Gæsteindlæg af biolog og forfatter Niels Arbøl

Et amerikansk tidsskrift for familielæger skrev for nylig om en mor, der bragte sin 4 måneder gamle dreng til rutinekontrol hos lægen. Han blev ernæret med flaske, og alt var tilsyneladende i orden med hensyn til de kropslige funktioner.

”Men”, sagde moderen, ”jeg tror nok, at han kan se, men det synes som om han bare stirrer ud i den tomme luft, og han er ude af stand til at lokalisere, hvor min stemme kommer fra.”

Lægen tjekkede barnets øjne, og der var åbenbart heller ikke noget galt. På et tidspunkt fangede han barnets blik, og det udviklede sig til en gensidig øjenkontakt. Da han hævede øjenbrynene, begyndte barnet at klukke og le.

Han havde fået etableret den øjenkontakt, som børn i den alder næsten refleksmæssigt etablerer med deres omsorgsperson.

”På hvilken afstand giver du din baby mad og viser det omsorg?” spurgte han moderen.
Det viste sig, at moderen under sin flaske-ernæring ikke havde længerevarende øjenkontakt med sin baby, og at hun egentlig også følte sig frustreret over at have det. Så lægen anbefalede hende fra nu af at etablere øjenkontakt med sin baby i en afstand på mellem 20-25 cm, når det fik flaske, og når hun ellers viste omsorg og legede med den.

Og fra nu af skete en stor forandring med barnet. Den tomme stirren forsvandt, og han udviste en legende, glad og interaktiv adfærd med sin mor.

Netop de 20-25 cm er den afstand, som en baby kan se skarpt på, hvilket passer med afstanden til moderens øjne, når den får bryst af hende. Noget så simpelt som øjenkontakten kunne frembringe glæde hos en baby!

Dette er blot et lille eksempel på den betydning, som det nære mor-barn forhold har i de første leveår.

Psykiateren Allan Schore har understreget, hvor vigtigt det er at forældre indgår i en langvarig og følelsesmæssig kommunikation med de mindste børn. Det er forudsætningen for barnets evne til at indgå i alle senere følelsesmæssige relationer og for at opbygge et ordentligt stress-beredskab. Ja, ifølge Schore, for dannelsen af barnets ”jeg”.

Tænk på alle de unge mennesker i dag med psykiske og sociale problemer! De har måske været som den baby med en tomme stirren, som moderen bragte til lægen.

Danmark har verdensrekord med hensyn til at sætte de mindste børn (0-3 år) i institution i over 30 timer om ugen: 62 procent, mens gennemsnittet for EU ligger på 18 procent. Men vuggestuer er dårlige mødre. De kan ikke opbygge det nødvendige stress-beredskab hos barnet, men risikerer lige modsat at forårsage alvorlig stress hos dem.

Alle forældre bør derfor have et alternativ til vuggestuen i form at et økonomisk tilskud til selv at varetage omsorgen for de mindste. Det kommunale tilbud skal gælde for hele landet, dernæst må det udvides til de tre første leveår. Også retten til deltid op til børns skolealder må i fokus.

Da jeg udgav min bog ”Det moderløse samfund” i 2013, havde jeg ikke tænkt at gå ind i politik igen. Jeg håbede, at alle ansvarsbevidste politikere kunne indse, hvor vigtigt det er at lade børnene komme i første række og ikke arbejdsmarkedet eller profitten. Men den politiske vilje manglede fortsat.
Derfor besluttede jeg i 2017 at følge op på min bog ved at melde mig som folketingskandidat. Der er brug for en ordentlig familiepolitik og for at prioritere børns tid sammen med deres forældre. Politikere kan naturligvis ikke gøre det alene. Derfor er det så vigtigt med initiativer som dette kulturkritiske forum for forældre, der engagerer sig i spørgsmålet. Jeg ønsker, at dette forum må vokse og få den betydning, det fortjener!

Niels Arbøl
Lektor, forfatter, folketingskandidat for Radikale Venstre i Nordjylland

Find Kulturkritisk Forums anmeldelse af ‘Det Moderløse Samfund’ her