Kandidatspeciale: Sundhedsplejerskens normative indvirkning på moderskabet

Tanja Juul Mikkelsen og Louise Frost Grønbech har skrevet kandidatspecialet Sundhedsplejerskens normative indvirkning på moderskabet.

De er begge uddannet kandidater i Pædagogisk Sociologi.

Specialet publiceres her i Vidensbanken på Kulturkritisk Forum, med det formål at give specialet ‘liv’ uden for universitets rammer. Mie Storm har via sit arbejde på Kulturkritisk Forum for år tilbage indkapslet fænomenerne ‘adskillelsesretorik’ og ‘det store børnebedrag’. Specialet her publiceres mhp. at give nuancering på hvorledes disse fænomener kan manifestere sig, når der kommunikeres fra et i udgangspunktet fagligt perspektiv.

De to forfattere til specialet beskriver dets formål således:

Formålet med vores speciale er en kritisk og Foucault-inspireret undersøgelse af sammenhængen mellem sundhedsplejerskeinstitutionens historie og hvordan sundhedsplejersken indvirker normativt på moderskabet i 2020. Vores speciale består af to dele: I den først del foretager vi en historisk gennemgang af tre tidsperioder; 1930’erne, 1970’erne og i dag, for at undersøge, hvordan diskurser influerer på sundhedsplejerskens viden og praksis, og dermed påvise at sundhedsplejerskeinstitutionen er historisk situeret. I specialets anden del anvender vi den historiske analyse til at forholde os kritisk til nutidens sundhedsplejerskeinstitution – dette ved at interviewe førstegangsmødre og undersøge hvorledes de identificerede diskurser træder frem i mødet mellem sundhedsplejersken og moderen. 

Gennem specialet identificerer vi tre diskurser, som er toneangivende for de tre udvalgte tidsperioder, og som influerer på sundhedsplejerskeinstitutionen i dag. Specialets fund er kort:

  1. I 1930’erne er den naturvidenskabelige diskurs fremherskende, hvilket medfører normen om det sunde barn. Denne diskurs står centralt i sundhedsplejerskeinstitutionen i dag, og medfører bl.a. et stigende fokus på dokumentering af kvantificerbar forhold omkring barnet, hvilket indvirker normativt på mødrene ved, at de selv betragter naturvidenskabelig viden, særligt barnets vægtkurve, som en primær indikation på om deres barn er sundt, trives og er ‘normalt’.
  2. I 1970’erne er den psykologiske diskurs dominerende, hvilke medfører normen om kernefamilien. Denne diskurs synes at erodere som følge af fokuseringen på kvantificerbare data og dokumentering. Vi finder derimod, at sundhedsplejerskens interesse for moderen fremstår meningsløs, eksempelvis fødselsdepressions screeningen, ifølge de interviewede mødre. Dette kan skyldes, at fødselsdepressions screeningen ikke foretages med henblik på moderen, men for at sikre barnet, hvilket medfører en instrumentalisering af moderen. 
  3. I dag er den økonomiske diskurs toneangivende, hvilket  medfører at normen er det sunde barn som en investering. Denne diskurs er altoverskyggende i samfundet i 2020 hvilket bevirker, at sundhedsplejersken bliver et redskab som skal sikre, at moderen anskuer sit barn som en investering. Gennem interviewene finder vi, at mødet med sundhedsplejersken afføder en usikkerhed hos moderen, om hvorvidt hun er i stand til selv at tage vare på sit barn. Dermed fastholdes moderen i et behov for sundhedsplejerskens vejledning med henblik på, at sikre samfundets fremtidige borgere.

Dette speciale kaster dermed lys på det faktum, at sundhedsplejerskeinstitutionen i 2020 er historisk situeret. Vores speciale er et kritisk perspektiv på sundhedsplejerskens selvfølgelige rolle i den store livsbegivenhed det er at blive forældre, og samtidig et bidrag til den eksisterende forskning, idet vi gør sundhedsplejerskeinstitutionen til genstand for refleksiv tænkning, og producerer dermed en række analytiske fund, som virker tilbage og rekonstruerer blikket på sundhedsplejerskeinstitutionen.

Find specialet her.