Læsning og TV om tryg tilknytning og institutioner

Forleden skrev en følger til mig og spurgte om jeg ville komme med tre forslag til gode bøger at læse, hvis man gerne vil vide mere om tryg tilknytning og institutionaliseringens betydning for om barnet bliver grundlæggende trygt i sin relation til sig selv og andre.

Hun og hendes mand havde netop besluttet at holde deres datter ude af institution efter endt barsel, og nu følte hun at hun havde brug for ‘skyts’, så hun kunne argumentere for sin beslutning, når hendes omgivelser begyndte at så tvivl omkring den. Det havde hun en klar forventning om at de ville gøre.

Jeg kan huske at jeg havde præcis samme behov, da min mand og jeg besluttede at Thor ikke skulle fortsætte med at være hos min søster i pasning, og at jeg fremover skulle være hjemme med ham. Jeg skulle vide ALT, der var at vide om tilknytning, institutioner, børnepsykologi etc. Og jeg har begravet mig i det lige siden.

Selvfølgelig var det fordi, jeg havde brug for at have argumenterne parat, når mine omgivelser ville så tvivl om vores beslutning – for det var jeg 100% overbevist om at de ville! 

Men det oplever jeg faktisk ikke, de rigtigt har gjort. Slet ikke i det omfang, jeg havde forventet det, ihvert fald. Jeg får da ind imellem de klassiske spørgsmål:

 

 

“Er du ikke bange for at der er nogle sociale kompetencer, de ikke opnår?”

“Hvad så når de skal i skole – tror du ikke, de får et chok?”

“Tror du ikke, du gør dem en bjørnetjeneste, ved hele tiden at være tilgængelig?”

“Er du ikke bange for at du ødelægger din mulighed for at få en spændende karriere efterfølgende?”

“Keder du dig ikke?”

Osv.

 

Men egentlig oplever jeg disse spørgsmål som en reel undren – ikke en kritik af vores beslutning, som jeg havde forventet. Og når jeg ser tilbage på min sindstilstand dengang, beslutningen blev truffet, var det min egen usikkerhed, jeg forsøgte at lukke munden på, med al den viden, jeg tilegnede mig. Det er der intetsomhelst galt i – overhovedet. Men jeg mener, det er en væsentlig indsigt at man ind imellem digter modstand i sit hoved, og kan være sin egen værste kritiker, som en forsvarsmekanisme mod eventuelt at skulle møde det fra andre. Hvorfor har vi alle de her indre konflikter, hvor kulturen skændes med vores intuition, inde i vores hoved?

Så kan man spørge: Hvorfor deler jeg så al den forskningsbaserede viden og mine egne holdninger nu?

Fordi jeg drømmer om den dag, hvor enhver tvivl omkring det at dele børnenes barndom med dem, istedet for at udlicitere den til andre, er manet til jorden. På et kollektivt niveau – i hele samfundet. Så det at være sammen, mens børnene er små (eller længere), er en naturlig og intuitiv beslutning. 

Hvor vi hviler nok i os selv, vores forælderskab, vores forældrekompetencer og kendskabet til vores børn og deres behov, til at være helt rolige i at tilbringe tiden med dem – istedet for hver for sig.

For når alt kommer til alt, mangler der egentlig ikke viden omkring hvad der er bedst for små børn. Den er der allerede.

Første skridt er så at tale om dét, vi ved, selvom det gør ondt.

Derefter tror jeg, vi vil tillade os selv at mærke hvad vi føler – og stole på værdien af vores intuition.

Er du på det punkt, hvor du mangler viden om tilknytning, børnepsykologi og institutionaliseringens effekt på disse, vil jeg anbefale dig at starte med nedenstående litteratur og TV/radio.

God fornøjelse!

 

Litteratur:

 – Steve Biddulph: ‘Raising babies: Why your love is best’

– Niels Arbøl: ‘Det moderløse samfund’

– Tor Wennerberg: ‘Vi er vores relationer’

– Susan Hart: ‘Betydningen af samhørighed – neuroaffektiv udviklingspsykologi’

– Susan Hart: ’Fra interaktion til relation – tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore og Fonagy’

– Gordon Neufeld: ‘ Hold on to your kids’

– – Skriverier af Anne Kirstine Waage Beck, fx herher og her

– ‘Velfærdsyngel’ af Ole Shouenborg

 

TV/radio:

– DR dokumentaren ‘Sådan er det bare’ – afsnittet der behandler spørgsmålet “Er det psykologisk skadeligt for dit barn at gå i vuggestue?”. Dokumentaren er desværre ikke længere tilgængelig, men du kan se den i lidt ringere kvalitet på Youtube, her

– Anne Kejsers radioprogram fra P1 ‘Tilbage til kødgryderne’, find den her