Mor til tre døtre

Hold nu op, hvor blev jeg glad da jeg så dit opslag på Facebook! Jeg har passet mine 3 piger hjemme. Den ældste på 7 år var 1 år i dagpleje, men min mand og jeg blev enige om at det ikke var noget for os, og at VI ville opdrage vores børn, og være der for dem på fuld tid til de minimum var 3 år.

Det blev så rykket til 4 år med de 2 ældste, da vi prøvede som 3 årige at lade dem starte. Vi kunne godt mærke de ikke var klar, da de græd voldsomt ved aflevering.

Da de så blev 4 år både den store og senere hen den mellemste var det bare meget lettere, for så er de så store at man kan forklare dem, at vi altså kommer og henter dem igen og at de sagtens kan føle sig trygge. De kan jo fint kan formulere til de voksne hvad deres behov er og hvad de føler, i den alder.

Den mindste pige jeg har bliver 3 år til feb. Så hun er den sidste som inden for et årstid skal ud af reden. Det gør mig lidt nervøs, da hun for mig stadig er min lille baby, men nu har jeg nydt en masse år hjemme med mine piger, som jeg ikke ville bytte for noget andet i denne verden! Man vil aldrig fortryde den tid man har brugt med sine børn, kun den tid man ikke har brugt.

Det jeg egentlig ville sige var bare tak fordi du sætter fokus på dette emne, da jeg igennem de sidste år har følt mig alene og set ned på, på grund af at jeg har valgt mine børn til! Undskyld  romanen det er bare så befriende at læse og se andre med samme syn.