Skip to content

Kulturkritisk forum

– Formidling om dét, vi ikke vil tale om

Kulturkritisk forum

– Formidling om dét, vi ikke vil tale om

Events
Udgivelser
Kulturkritik
Vidensbank
- Debat og forskning
  - Omsorgsspektakel
Landsby
Om Kulturkritisk Forum

Reminder Instagram Post (2)

Mie Wedsgaard Storm13/09/2020

Indlægsnavigation

Previous Post Reminder Instagram Post (2)

Kulturkritisk Podcast

Seneste indlæg

Øremærket barsel til mænd: Ligestillingskampen ender endnu en gang med at tage børnene som gidsler
Har børn brug for at komme i skole? med Jesper Koerstz Jensen
Det er meget svært for visse politikere at forstå, at ikke alle børn behøver komme i institution
‘Brug din splittelse som din drivkraft’ med Anne Damgaard
Vores børnesyn er katalysator for en stor del af de krænkelser, der udfolder sig i Danmark

Search for:

Instagram

miewstorm

11 ugers barsel øremærket far/medmor fra august

11 ugers barsel øremærket far/medmor fra august 2022. Anvendes disse uger ikke inden barnet er 1 år, bortfalder de.

Dvs. mødre og børn adskilles (med mindre moren bliver hjemme på selvbetalt orlov, som vi ser det i Sverige), inden barnet er fyldt ét år.

For ligestillingens skyld.
Ikke for barnets.
Men ligestillingen.

Er vi efterhånden ikke ved at være dér, hvor ‘ligestillingen’ blot er et synonym for ‘arbejdsmarkedet’?

Jeg siger ikke at det er skidt for barnet at få mere tid med far/medmor, inden det er fyldt ét år.
Det ville være fjollet at påstå.

Men jeg kan da tale for mig selv og sige at jeg ville gå i stykker, hvis jeg skulle forlade mine børn, inden de blev ét år.
At mine børn ville mærkes af adskillelsen.
Og at min mand ville pines ved at skulle agere ufrivillig kile mellem vores børn og deres mor.

Jeg kan også citere spritnye studier:

“Mere end hver fjerde far vil ikke tage de ekstra ni ugers øremærket barsel, som det er foreslået i den nye barselsmodel, der blev præsenteret tidligere på ugen. Det er uanset, om faderen er sikret fuld løn i alle ugerne. Dermed vil barslen bortfalde, og det vil koste børnene i antallet af uger, hvor en forælder går hjemme på barsel.

Det fremgår af et omfattende dansk forskningsprojekt lavet af forskere på Center For Economic Behaviour and Inequality (CEBI) ved Københavns Universitet” (citat Jyllandsposten)

Hvor mange danske småbørnsfamilier ønsker overhovedet denne angivelige ligestilling?
Hvor mange institutioner står klar til at modtage og rumme de op til 25% ekstra under 1-årige, der vil finde vej ud i hamsterhjulet, som følge af denne “ligestilling”? Er det regnet med i de minimumsnormeringer, vi er blevet lovet fra 2025?

Hvor mange fagpersoner, der ved noget om børns tidlige udvikling og tilknytning, er blevet hørt ifm. denne aftale?
Hvor mange forældre?
I hvert fald ikke de 50.000, der på få uger underskrev et borgerforslag om at forlænge barslen med far/medmors øremærkede del.

Jeg er lettet over at jeg ikke skal finde mit ståsted som nybagt førstegangsforældre i det her nye barselsregler.
Og jeg har ondt i maven på vegne af alle de, der skal…

#øremærketbarsel #ensretning #adskillelseskultur

Unschooling er en læringsfilosofi og for mange af

Unschooling er en læringsfilosofi og for mange af de, der læner sig ind i den, også en livsstil.
Nogle lader sig inspirere af unschooling, og andre kalder sig ‘radikale unschoolere’. Ofte mener sidstnævnte at man ikke kan unschoole delvist.
Enten gør man det - eller også gør man det ikke.

Det kan der være noget om.

For mig er unschooling en måde at tænke på. En måde at gå til livet og læring i forening, som fritager barnet fra normativt pres om skolificeret og forceret læring.

Jeg mener imidlertid godt, man kan implementere en blød struktur i en unschooling hverdag.
Ikke for at nå noget bestemt.
Eller for at lære noget bestemt.
Men for at skabe momentum i hverdagen, for at alle de mange dele, der skal gå op i en højere enhed, kan få rum til at udfolde og manifestere sig.
Og dem er der m a n g e af.
Det er der i hvert fald hjemme hos os.
Når vi har to børn hjemme, og disse har meget forskellige interesser. Begge vil gerne dyrke disse sammen med os.
Mor har en selvstændig virksomhed.
Far har fuldtidslønmodtagerarbejde.
Der skal plads til meget forskelligt - og så hjælper en blød struktur.
Dét kører vi pt på mit arbejde og nogle af Thors interesser.
Isolde interesserer sig for madlavning pt - og denne kan jeg inkludere hende i uden at skulle finde ekstra tid.
Så interesserer hun sig for at lave krea - og det kan jeg gøre med hende, mens Thor laver nogle af de aktiviteter med konstruktion og grundstoffer, jeg har planlagt for ham for ugen.
Ikke for at skolificere hans læring.
Men fordi han synes, det er sjovt.

Det er en kunst for at få tid og rum til alt og alle, når stort set intet udliciteres fra hjemmet. Men det kan godt lade sig gøre, og når det lykkes er det ret meningsfuldt 🌱

D. 9. november udgiver jeg online foredraget ‘Børn skal da gå i skole, ik?’. Foredraget handler om hjemmeundervisning (se tidligere opslag), og når du køber adgang til foredraget (200 kr), får du samtidig mulighed for at tilkøbe 1:1 mentoring med 10% rabat - Hvis du fx har brug for ledsaget rådgivning ift at få en unschoolinghverdag med blød struktur til at glide.

#unschooling #hjemmeliv #hjemmeundervisning #hjemmeskole #hjemmeskoleliv #interessebaseretlæring #kulturkritiskforum

Menneskebarnet er født kritisk tænkende, i den f

Menneskebarnet er født kritisk tænkende, i den forstand, at det er født med evnen til at undersøge, tilegne sig viden og kompetencer og søge aktivt at begribe verdens beskaffenhed.

Biologisk er menneskebarnet således som art fuldt ud kompetent til at uddanne sig selv.

Det kræver at det er i omgivelser, hvor barnet har adgang til at kunne tilegne sig viden, søge viden og blive støttet og guidet i at søge viden.

Det har mennesket i nyere tid kultiveret til at betyde at menneskebarnet har brug for at gå i skole. Altså, at de omgivelser, jeg lige ridsede op, hvor barnet har mulighed for at tilegne sig viden om livet, kun er at hente i skolen.

Det er imidlertid en kulturel konstruktion – og det er i særdeleshed blevet mere og mere tydeligt, i forbindelse med at teknologi gør viden så lettilgængelig for os. Det vi ikke ved, kan vi finde ud af på et splitsekund. Det kræver ikke en skoleinstitution at researche længere – slet ikke for børn i den såkaldte ”skolealder”.

Begrebet ’skolealder’ er også en social konstruktion. Ligesom der ikke på magisk vis opstår en dag, når babyer er 10-11 mdr., hvor de ud af det blå får brug for at være adskilt fra deres forældre 7-8 timer om dagen for at ”udvikle sig optimalt” og ”lære det,, de skal”, oprinder den her sagnomspundne magiske dag heller ikke når børn bliver 6 år.

De bliver bare 6 år.

I adskillelseskulturen kalder vi den alder for ”skolealderen”, fordi vi efterhånden er institutionaliseret så massivt, at vi bare pr automatik accepterer at et menneske og dets behov defineres ud fra den institution, vedkommendes alder kvalificerer dem til at gå i.

Det er adskillelsesretorisk bullshit, og det er normative overbevisninger som denne jeg bryder ned i online foredraget “Børn skal gå i skole, ik’?”. Foredraget udkommer digitalt d. 9. november og kan købes til og med d. 30. november (derefter ikke).

En times foredrag, der gør dig klogere på hjemmeundervisning, børns læring, hvordan vi som hjemmeundervisere møder børns faglige og sociale behov, lovmæssige rammer om hjemmeundervisning, tilsyn, forskellige læringsfilosofier inden for hjemmeundervisning og meget mere.. 🌱

Pling! Så er jeg lysvågen. Klokken 3 om natten,

Pling! Så er jeg lysvågen. Klokken 3 om natten, efter 4-5 timers søvn.
Alle bobler, og jeg går søvndrukken ud i køkkenet. Hælder cheerios op - havremælk på. Bøjer mig ind over køkkenbordet, for at hvile min trætte lænd og hofter, mens jeg spiser..

I mit hoved pipler tanker om arbejdsopgaver, jeg ikke får lavet pt, frem. “Hvor mon min motivation og drive er blevet af”, når jeg at tænke, inden jeg vrider mit ansigt i irriterede folder, løfter blikket fra skålen med morgenmad, og fnyser af mit eget spejlbillede i ruden foran mig.

“Hvor er min motivation og drive?” ⁉️ Jeg er i de afsluttende faser af at bage et menneske. Et menneske!! Afvikle ét hjem. Og skabe et nyt. Med to børn hjemme.

Jeg går i seng igen, irriteret over min egen indre devaluering af det, der er allermest vigtigt her i livet. For mig.

Og så skriver jeg dette opslag (på 20 min, fordi mine fingre er så væskefyldte, at de begynder at sove konstant) om den forbandede internaliserede adskillelsesretorik, som selv (eller måske særligt) den mest hardcore kulturkritiker konfronteres med.

Idet hun yder allermest - af det, der ikke kan måles og vejes og gøres op på en bundlinje.

#adskillelsesretorik #adskillelseskultur #internaliseretadskillelsesretorik #kulturkritik #kulturkritiskforum #omsorgsarbejde #omsorgsrevolution

Forleden blev Pernille Skipper udvist af Folketing

Forleden blev Pernille Skipper udvist af Folketingssalen, fordi hun havde sin (sovende!) baby på armen.
Klassisk Pia Kjærsgaard at demonstrere sin patriarkalske magt på dén måde 🤮 “det hører sig ikke til” - underforstået: børn hører sig ikke til, og kvinden bør ikke medbringe denne (store!) del af sin identitet på job.

Gad vide, hvad beskeden havde været, hvis det var en far, der havde stået dér i Folketingssalen med sin sovende baby på armen? Var han så også “upassende” eller måske snarere progressiv i sit forældreskab? Ligestillet og ansvarsfuld?

Jeg forstår at en situation som denne deler vandene. Nogle mener ikke barnet bør have været med. Ikke pga Folketinget, men fordi “små børn har brug for ro”.

Jeg føder snart vores tredje barn. I forvejen har vi to større børn hjemme fuld tid. De har sociale behov, der skal dækkes. Behov, som måske i nogen tid kan neddrosles, men som det er vores ansvar at dække. Også selvom vi har et spædbarn. Det betyder, at jeg kommer til at tage vores baby med på legeaftaler med mange (!) børn, lyde og sanseindtryk, mens hun stadig er lille, fordi sådan er vilkårene i vores liv. Sådan har vi - os forældre - vurderet at det er bedst i vores familie.

Ved siden af driver jeg en virksomhed hjemmefra. Det kommer jeg til at fortsætte med, selvom jeg har et spædbarn. Og det kan jeg sagtens administrere, for jeg er et voksent menneske og en god mor, og jeg er - først og fremmest - opmærksom på mine børns signaler, og fuldt ud i stand til at vurdere hvad der kan lade sig gøre hvornår.

Hvem af os kan vide og påstå om det modsatte gør sig gældende i Pernille Skippers tilfælde?

For nogle er opskriften på at revurdere måden, vi tænker og praktiserer omsorg på, helt at undlade at arbejde i nogle år. Jeg hylder det!
For andre er det at medvirke til at nedbryde de stærke normative barrierer, der opdeler familie- og arbejdsliv som var de ærkefjender. Jeg hylder det!

Hetzen mod Pernille Skipper er usmagelig. Børns plads, rolle og stemme i samfundet bør debatteres på et overordnet niveau. Ikke ved at trække én enkelt nybagt mor rundt i manegen på denne måde (fortsættes 👇🏾)

Da jeg for 5 år siden tog dette billede, var jeg

Da jeg for 5 år siden tog dette billede, var jeg på vej på arbejde. Jeg havde lige afleveret min 11 mdr gamle søn i pasning, og skyndt mig ud ad døren, inden han begyndte at græde.

Jeg græd så et godt stykke af vejen på arbejde, efterfulgt af kilometervis af kørsel i en tilstand af lammelse og meningsløshed.
Jeg stirrede bare ud i luften som en zombie ☠️

På overfladen så det succesfuldt ud. Fint job, manicurerede negle, dyr bil og smart tøj.
Indeni har jeg aldrig følt mig mindre succesfuld.
Jeg havde mistet forbindelsen til - og respekten for mig selv. Jeg tog ikke længere ejerskab over mit liv, for jeg var handlingslammet af den dybe splittelse, jeg følte mellem kulturen og naturen i - og uden for mig.

Splittelsen og den medfølgende handlingslammelse fik mig til at fastholde status quo, selvom der ikke var noget meningsfuldt og lykkeligt i det.
Indtil en dag, min søn skreg efter mig.
Så skiftede det.
“Fuck det! Det er mit liv. Og det her vil jeg fandme ikke mere. Om så det koster min karriere og selvrespekt, som alle siger, så fuck det”.

Mit leverum var for indskrænket. Det var ikke mit. Jeg fyldte det med ting, der var ligegyldige for mig. Fordi andres ord gjorde mig bange. Og fordi jeg ikke kunne se en anden vej. Jeg var blændet af alt det, jeg var bange for.

Indtil naturen i mig tog over som en slags besættelse og tvang mig hjem.
Dén dag tog jeg ejerskab over min splittelse.
Ja, jeg var splittet mellem arbejde og familieliv. Og i dén splittelse prioriterede jeg det forkerte for mig. Jeg prioriterede mit arbejde over min familie.
Jeg tog ejerskab. Forlod mit arbejde, for at finde ud af hvem vi reelt var som familie.
Og i dén proces lå en kæmpe empowerment! 🔥 Så stærkt at jeg efterfølgende var i stand til at gøre det samme med mit arbejdsliv. Når jeg nu ikke er hende, der lever og arbejder på denne måde, hvem er jeg så? Hvordan vil JEG så leve? Hvordan vil JEG så arbejde?
Fortsættes i kommentarspor 👇🏾

⚠️ FORLÆNG BARSLEN MED ØREMÆRKNING TIL FAR/

⚠️ FORLÆNG BARSLEN MED ØREMÆRKNING TIL FAR/MEDMOR 👇👇🧡
Der er mange grunde til at skrive under på BORGERFORSLAGET, men den vigtigste er den som Mette Frederiksen allerede fremførte i 2014* 🎯

Skriv under via link i bio 👆🏾👆🏾👆🏾 vi er næsten i MÅL

#barselibørnehøjde
#barselsalliancen #øremærketbarsel

Da borgerforslaget om at lægge den øremærkede b

Da borgerforslaget om at lægge den øremærkede barsel til far/medmor nåede 20.000 underskrifter i løbet af det første døgn, begyndte medierne at røre på sig.
I skrivende stund er vi om 5 underskrifter oppe på 34.000 underskrifter 🔥 Og foruden at pleje min syge datter, og køre min søn til legeaftale, har jeg brugt dagen på at snakke i tlf med - og besvare mails fra journalister og politikere.

Det skal bare blive ved, det her!
Bliv ved med at skrive under, dele og råbe højt, så vi som borgere kan bruge vores demokratiske indflydelsesmuligheder til at give barslen tilbage til barnet ❤️ Ingen kan høre børnenes stemme i larmen fra den mekaniserede ligestillingsdebat.

Vi skal nå 50.000 underskrifter inden weekenden, og det tror jeg på, vi kan 🔥 Hvis alle bliver VED!

Her har du et uddrag af en artikel fra TV2, som jeg udtalte mig til i går eftermiddags:

“Vi er bekymrede for, at barnets perspektiv bliver overhørt. Historisk bruger fædre ikke den orlov, de har til rådighed, og hvis den ikke bliver brugt, så vil det betyde, at mange børn fremover vil komme tidligere i institution, siger Mie Storm (…) Jeg tænker, at forslaget tapper ind i en frustration i mange småbørnsfamilier, der er trætte af at blive negligeret. Det er arbejdsmarkedets parter, der er blevet hørt i denne sag og ikke forældrene selv (…) Vi skal reframe, hvad barslen handler om. Det handler ikke om ligestilling, men om omsorg for det lille barn. Det er arbejdsmarkedets problem, at barslen går ud over morens karriere og økonomi – det er ikke familiens problem”

Læs hele artiklen via link i bio

#øremærketbarsel #barsel #barselsalliancen #omsorgsaktivisme #ligestilling #ensretning #omsorgsarbejde ##kulturkritik #childism #børnsrettigheder

SÅ er borgerforslaget oppe: Læg den øremærkede

SÅ er borgerforslaget oppe: Læg den øremærkede barsel til far/medmor oveni den fælles barsel!

Borgerforslaget har været oppe siden i morges, og i skrivende stund var over 11.000 allerede sat deres underskrift 🤩❤️💥🔥

Skriv under via link i bio, og DEL DEL DEL dette opslag i dit netværk, så flere ser det og skriver under!
Send det til din familie, venner, kollega, mand - ALLE, der har en interesse i at små børn får mest mulig tid med deres primære omsorgspersoner, og ikke bliver syltet endnu engang i ligestillingsræset.

#øremærketbarsel #omsorgsaktivisme #barsel #ligestilling #childism #børnsrettigheder

I dag bringer @nordjyske en artikel, hvor jeg udta

I dag bringer @nordjyske en artikel, hvor jeg udtaler mig om øremærket barsel i et børneperspektiv - dvs. ud fra det perspektiv, det hele burde dreje sig om.

Læs et uddrag neden for, og find hele artiklen via link i bio.

“For at sikre mest muligt tid med barnets primære omsorgspersoner, bør den øremærkede barsel naturligvis ligges oveni den eksisterende fællespulje, således at vi ikke risikerer, at det absurde ensretningsprojekt, forklædt som ligestilling, risikerer at tage tid med forældrene fra barnet (…) Det bliver lysende klart, hvordan vi kollektivt har internaliseret en patriarkalsk ligestillingsforståelse, når vi accepterer – og tilmed plæderer for - at det er et ligestillingstiltag at tage fra kvinden og potentielt barnet og give til manden (…) Historisk er ligestilling ikke opnået ved at tage rettigheder fra manden og give til kvinden – men ved at øge kvindens rettigheder, så de er på lige fod med mandens (…) Jeg finder det grotesk at forringe kvindens rettigheder i forbindelse med den ultimativt mest eksistentielt og fysisk krævende periode i hendes liv under påskud af at ville ligestille manden med hende. Det lader sig ikke gøre i dette tilfælde – det er ikke samme proces, der gennemgås for manden og kvinden, uagtet hvor intenst vi kollektivt forsøger at benægte det “

#øremærketbarsel #ligestilling #ligeværd #omsorgsrevolution #childism #barsel #kulturkritiskforum

Kun i en ramme, hvor det er enten/eller er splitte

Kun i en ramme, hvor det er enten/eller er splittelse en stopklods for dig.
En dealbreaker.
En handlingslammer.

Dén ramme er du vokset op i.
Og selvom du måske - måske ikke - er steppet ud af den, præger den stadig dit mindset.

Når du længes mod noget, der går i mod andres definitioner, hvad gør du så? Når du holdes tilbage af egne internaliserede overbevisninger, hvad er næste skridt så?
Hvor er vejen frem - ud af den handlingslammende splittelse - ind i den splittelse, der kan katapultere dig ud i en drivkraft, du aldrig har mærket før, ☄️

En erkendelse af at livet er cyklisk, og et intenst og kontinuerligt arbejde med den cirkulære bevægelse: Accept, Ejerskab, Empowerment, Handlekraft 🔥

Kom med til workshop i KBH d. 17. oktober, hvor @annedamgaard_ og jeg faciliterer en dag, der giver dig rum til at få alt det her ind under huden. I DIT konkrete liv.

Kodeord for dagen er: Teori og livserfaring, oplæg, egenrefleksion og plenum debat 🌱

Tilmeldingsfrist er d. 10. oktober. Tilmelder du dig inden d. 04. oktober får du desuden lækkert bonusmateriale med fra Anne og jeg. Så er du godt i gang 💥 Hop op i stories lige nu, for mere info om workshoppen, målgruppen, bonusmateriale og program for dagen d. 17. oktober.

VI GLÆDER OS 🙈

#workshop

I dag har Line Britt Madsen en kronik i Politiken

I dag har Line Britt Madsen en kronik i Politiken om øremærket barsel, og de mange kropslige praksisser, som manifesterer fænomenerne graviditet, fødsel og barsel. Og som gør, at barsel ikke kan strømlines eller fordeles 50/50 mellem begge forældre.

Kronikken rørte mig til tårer, virkelig, den er smukt skrevet. Jeg ser mig selv og s å mange kvinder omkring mig repræsenteret i Lines ord, og jeg satte også med stor stolthed mit navn på som medunderskriver - ligesom 340 andre kvinder har valgt at gøre.
Tak til Line for det store arbejde med kronikken her. Det er meget rørende at være vidne til hvor mange dygtige mennesker, der kæmper ganske uden løn (selvfølgelig - det er jo ret til omsorg, der kæmpes for), for at sikre alle Danmarks børn mest mulig tid på barsel med deres forældre.

Læs et uddrag af Lines kronik neden for, og find hele teksten via link i bio.

“Udviklingspsykologen Daniel Stern taler om, at ’en mor bliver til’. Dét gør en far eller medmor også, men det er ikke deres kroppe, som blotter sig ved de indledende graviditetsundersøgelser.

Deres kroppe døjer ikke med en allestedsnærværende kvalme eller ulidelig træthed, som helt fysisk tvinger kvinden ’ned i kroppen’. Dette spirende indadvendte fokus udgør de første fundamentale byggesten i udviklingen af evnen til at kunne respondere sensitivt og adækvat på et spædbarns behov.

Senere kommer boblende fornemmelser, egentlige spark og bevægelser som spæde tilkendegivelser af, at et nyt menneske virkelig er ved at indfinde sig i verden. Kun den biologiske mor påvirkes direkte af disse, og for mange mødre begynder en livslang kommunikation med barnet allerede her.

(…) Både far og medmor indtager helt sikkert en uvurderlig rolle i den første tid med et spædbarn, og de bidrager uden tvivl til at skabe nattefred i de tusinde remouladebleers land (…)

Men det er alligevel ikke dem, der vågner op til babygråd i en mørbanket morkrop, der føles, som om den er blevet kørt over. Det er ikke dem, der er i tvivl om, hvorvidt det er blod eller tis, der strømmer ud, når de pligtopfyldende sætter sig op for at forsøge at lægge det lille, nye væsen til et uvant ammebryst”

#øremærketbarsel #ligestilling #barsel

Min månedlige klumme for Politiken er i søndagen

Min månedlige klumme for Politiken er i søndagens udgave i dag, og jeg skriver denne gang - selvfølgelig - om øremærket barsel til far/medmor.

Jeg er i k k e imod øremærket barsel - til nogle af forældrene. Men jeg er meget imod at tage den øremærkede barsel til far/medmor fra den samlede fællespulje af barsel.

Implementeres EU-direktivet om øremærket barsel til far/medmor som den nuværende model ligger op til, kan det - ifølge et dugfriskt nyt studie fra KBH Universitet - betyde at op mod 29% ikke benytter sig af den øremærkede barsel.

Det betyder at den bortfalder. Det betyder at 29% procent meget små børn med uopsættelige behov og igangværende separationsangstfase sendes ud i de i forvejen blødende daginstitutioner.
For mig at se en national katastrofe, vi risikerer på børnenes vegne med denne implementeringsmodel.

Jeg prikker i klummen lidt til antagelsen om at langt de fleste mænd vil tage den øremærkede barsel:

“Der knækker filmen for mig. Den implicitte umyndiggørelse af mænd. At vi skal synes, det er synd og hårdt for dem. At vi skal hjælpe dem gennem statsregulering, angiveligt fordi de ikke har pondus til at gøre krav på det, der har været lige foran dem de seneste tyve år. Vi skal med andre ord tage fra barnet og kvinden for at give til manden, hvad han ikke selv har gjort krav på de seneste tyve år, selv om han har haft muligheden. Fortæl mig: Hvordan i alverden er det ligestillingsfremmende? (…) I stedet for mod deres vilje at skrue på familiernes individuelle valg. Lad os nu fastholde, at barsel i sin essens handler om barnet. Og læg så den øremærkede del oven i den eksisterende pulje, så ligestillingskampen ikke endnu en gang ender med at tage vores børn som gidsler”

Provokeret? Læs hele klummen via link i bio.

#øremærketbarsel #ligestilling #ensretning #moderstat #adskillelseskultur #adskillelsesretorik #childism #diskriminationmodbørn #tilknytning #barsel #kvindekamp #kulturkritiskforum

Helt ærligt, så har jeg svært ved at tage hul p

Helt ærligt, så har jeg svært ved at tage hul på hele snakken om øremærket barsel. Der er så mange faktorer i det, at jeg næsten ikke ved hvor jeg skal starte. Undersøgelser, der viser dette eller hin. Gerne modstridende. Hvem har mest fakta…
•
Jeg vil egentlig bare gerne tale om det på et helt grundlæggende niveau:
To voksne mennesker beslutter sig for at få et barn sammen.
Det er deres beslutning.
De er voksne.
Det er deres barn.

Ingen lov og intet direktiv kan fortælle hvad den rigtige fordeling af barsel er for dét par.
For selvom vi kan bære samme overordnede markører, er vi vidt forskellige.
Vores værdier er forskellige.
Vores behov er forskellige.

Hvis ligestilling stadig handler om at sikre lige muligheder, hvorfor så ikke sætte barslen fri?
Så har vi alle lige muligheder for at indrette os som vi vil.
3 års barsel til fri fordeling mellem forældrene.
Så kan de mødre, der ikke vil have lang barsel sige til deres medforælder: Du er den!
Eller de mødre, der har et udpræget behov for at være hjemme med barnet i længere tid, kan gøre det.
Medforælderen ved fra starten at barslen er til fri fordeling. Der er ingen forhindringer. Ingen forfordelinger. Ingen undskyldninger. Du kan ligeså godt gå hjem som jeg.
Barslen fordeles til fordel for den enkelte familie.
Hvordan kommer det ikke barnet til gode?
Hvordan kommer det ikke familien til det?
(For det er vel stadig dem, det handler om, right?)

Er der faktorer på arbejdsmarkedet, der modarbejder at en sådan fri fordeling reelt er fri, må d i s s e tilpasses. Skrues på.
Arbejdsmarkedet må tilpasse sig.
Ikke børnene.
Ikke familierne.

Lige nu er jeg inderligt glad for at barsel ikke er relevant i min familie. Vi takker nej til det hele - for jeg skal ikke jages væk mod min vilje, og min mand skal ikke jages hjem mod sin.

Da jeg forlod min 11 mdr gamle søn for at arbejde, græd han inderligt når jeg gik.
Og jeg græd på toilettet på min arbejdsplads, mens jeg ømmede mig idet jeg så nænsomt som muligt pressede mælk ud af mine stenhårde ammebryster, der ingenting forstod af den forcerede adskillelse, jeg havde ladet entrere vores liv, fordi hvilken slags kvinde var jeg ellers? (Fortsættes 👇🏾)

Gennemsnitsalderen for opstart i daginstitution i

Gennemsnitsalderen for opstart i daginstitution i DK er omkring 10 mdr. I en artikel fra BUPL står der at “... Børn kommer tidligere i vuggestue, siger 27 procent af vuggestuelederne i ny undersøgelse. Ti procent svarer, at børnene typisk starter, når de er 6-9 måneder”.
•
Børn sendes altså afsted i daginstitution før de kan gå og tale.
Før de kan kommunikere med samme talte sprog som os voksne.
Før de kan flytte sig fysisk med egen krop.
•
91% af DKs 1-årige og hele 97% af DKs 3-5-årige går i daginstitution.
Det er altså stort set alle børn i DK, der tilbringer mere end halvdelen af deres vågne timer i barndommen i institution - væk fra deres mor og far.
•
Tal fra Børnerådet fra 2011 viser at det gennemsnitlige danske barn bruger mellem 37-50 timer i deres vuggestue eller børnehave.
Det er altså langt over en fuldtidsstilling for baby og småbørn - væk fra mor og far.
•
Det skaber en situation, hvor børn tilbringer - hvis ikke mere, så ligeså meget tid med mennesker, der ikke elsker dem, som de gør med dem, der gør.
Det får os til at tale om begreber som ‘dobbeltsocialisering’, der dækker over det faktum at danske børns dannelse og opvækst influeres mindst ligeså meget af daginstitutionerne som af forældrene.
Det, synes jeg, er skræmmende. Og det bliver ikke mindre skræmmende af de rædderlige normeringer.
•
Men jeg vil også gerne have en snak i gang om:
Hvad gør det ved et menneskes forståelse af sig selv, andre og hvad kærlighed er og føles som, at det tilbringer store dele sine første år væk fra dem, der elsker det?
Det lille menneskebarn lærer om kærlighedens væsen - og forstår sig selv og andre - ud fra de mennesker, det knytter sig til som helt lille (fortsættes 👇🏾)

“Det skal ikke være lystbetonet at arbejde”
“Vi skal have genindført samfundskontrakten”

Er der virkelig så mange dovne danskere, der ikke gider at arbejde?
Eller er Danmarks socialdemokratiske statsminister under pres, fordi hun godt kan mærke paradigmeskiftet ulme?

De danske borgere er ved at revurdere den måde, de arbejder på.
Den måde, de er sammen på - eller måske netop at den måde, Mette Frederiksen krampagtigt forlanger at de arbejder på, afholder dem alt for meget fra netop dét.
At være sammen.

Det gør ondt i den abstrakte socialdemokrats sjæl, når man på den ene side stædigt holder fast ved at staten skal være større end alt, og på den anden side kan observere strømninger i folkesjælen, der medvirker et helt andet blik på arbejde - og derved staten.

Vi bliver nødt til at arbejde. Alle skal arbejde. Alle skal som minimum arbejde 37 timer. Også selvom det “ikke er lystbetonet”.
Sådan messer hun.

Men for søren, Mette, det handler slet ikke om at vi ikke vil arbejde. Det vil vi gerne. Vi vil gerne bidrage til fællesskabet. Vi er ikke nassere.
Vi vil bare gerne have et fleksibelt arbejdsmarked, som har rum for at vi arbejder på forskellige måder, tilpasset den livsfase, vi er i. Livet er cyklisk - vi skal nok arbejde, det lover vi.
Men ikke på et rigidt arbejdsmarked, der vil diktere forholdene for arbejderne.
Det er ikke mærkeligt at den danske borger bliver klaustrofobisk, siger ‘ellers tak’ og arbejder på andre måder end statsministerens diktatoriske “ikke-lystbetonede” 37-timers facon. Dét er opskriften på et glædes- og meningsløst liv. Hvordan er dét at bidrage til fællesskabet - at udslette sig selv i hamsterhjulet?

Langt de fleste mennesker v i l gerne arbejde. De, der stempler ud, mens ungerne er små, gør det, fordi der ikke er andre muligheder. Fordi den enten/eller ramme, du krampagtigt forsøger at fastholde, Mette, er for rigid. Og selvom du sprutter insisterende, kan du altså ikke bestemme hvordan, hvornår og hvor meget, vi skal arbejde (fortsættes 👇🏾)

At være et meget empatisk menneske, der føler og

At være et meget empatisk menneske, der føler og sanser alting dybere end andre, kan være vanskeligt, når du lever i en mekaniseret kultur. Når fokus er på hvad du udretter, snarere end hvad du indser, føler eller sanser, lukker du ned for dit empatiske karaktertræk, for at kunne følge med.
Være til.

Det slukker dog ikke for dit sansende empatiske væsen, og når du er alene, vil alt det, du har forsøgt at undertrykke, i stedet overvælde.

Vi kan ikke løbe fra dem, vi er. Det skal vi heller ikke. Mennesker med en høj grad af empati skal slet ikke - hvad har verden mere brug for end dybfølt empati?

Dit karaktertræk er en gave - du har bare ikke lært at bruge det rigtigt 🌱 Ingen har givet dig værktøjerne - endnu.

De værktøjer lærer jeg dig i den online workshop, der er til salg i Kulturkritisk Forums online kursuslokale i september måned.

Workshoppen giver dig værktøjer til:
- Tankemæssig førstehjælp, når du overvældes af tankemylder
- Præventiv indsats, så du ikke (eller ikke lige så ofte) ender dér igen
- At anvende kognitive teknikker, der kan afhjælpe dét af din tankemylder, der bunder i ængstelige tankemønstre
- At forstå og anvende kritisk tænkning og kulturkritik (samt at forstå hvad disse er - og ikke er), som en effektiv måde at systematisere og kvalificere dine tanker.

Workshoppen er til salg september måned ud - derefter ikke. Den foregår 100% online, og kan startes og stoppes, når du har tid. Der indgår øvelser i workshoppen - fordi den viden og de værktøjer, du introduceres for, kun har en effekt, hvis du reelt implementerer dem i dit liv.
Pris for deltagelse: 495 kr.
Skriv pb her på Instagram eller send mig en mail på info@kulturkritiskforum.dk hvis du vil deltage i workshoppen.

Og så kan du hoppe op i stories lige nu, hvis du vil vide mere om de konkrete temaer, der behandles i workshoppen 🌱

#kritisktænkning #tankemylder #empati #karaktertræk #kulturkritiskforum

Oplever du at se mennesker omkring dig tordne afst

Oplever du at se mennesker omkring dig tordne afsted, mens du sidder overvældet tilbage? Har du tankemylder? Hvorfor sker det lige netop for dig? Og hvad kan du gøre ved det?

Det får du svar på i september måned i min nye workshop, som er skræddersyet til dig.

Mit gæt er, at du er et menneske med en høj grad af empati.

I så fald har du en stærk forbindelse til din intuition. Dit høje niveau af empati gør også, at du har svært ved at slippe ting - fordi du lever dig ind i alt med hele din sjæl. Du føler alting så dybt - dybere end du oplever dine opgivelser gøre.

At føle alting så dybt kan forårsage tankemylder, når du ikke har de nødvendige strategier til at håndtere det. Og når du lever i et mekaniseret samfund, hvor dyb medfølelse ikke er øverst på programmet (mere om det i workshoppen).

Det kan give følelsen af at dit hoved er så fyldt med tanker at du slet ikke kan skelne dem fra hinanden eller skille dem ad.

Hvordan kan du "slukke" for din hjerne, når du har tankemylder?
Hvordan kan du få styr på dine tanker, så du kan komme ud af overvældelsen og begynde at arbejde for dine drømme?

Det får du konkrete værktøjer til i den online workshop 'Fra kaotisk tankemylder til kritisk tænkning: Gør dit karaktertræk til din styrke', som er til salg i Kulturkritisk Forums online kursuslokale hele september (og kun i september)

Workshoppen giver dig den viden og de værktøjer, der skal til for at tage ejerskab over dine tanker - i stedet for omvendt. Sådan går du fra et sted, hvor tanker overvælder dig, til et sted, hvor produktivitet gror ud af kvalificerede indsigter.
Hop op i stories lige nu for at læse mere om workshoppens to sessioner.

Pris: 495 kr.
Tilmelding: Send mig en pm her på Instagram eller en mail på info@kulturkritiskforum.dk
Form: Ved tilmelding modtager du de to sessioner via et link pr mail. Sessionerne er optaget på forhånd, og du kan starte/stoppe og udføre øvelserne, så det passer ind i din hverdag.

#tankemylder #overvældelse #empati #personlighedstræk #kritisktænkning #workshop #kulturkritiskforum

I går havde @nannahoeyrup et indlæg i Informatio

I går havde @nannahoeyrup et indlæg i Information, hvor hun stillede mange gode, nødvendige spørgsmål. Indlægget kom i kølvandet på det af Steffen Rahdoust Boeskov fra sidste uge, hvor han argumenterede at børnehaver er en central del af forbrugersamfundet, hvilket gør at de aldrig kan blive bæredygtige.

Nanna spørger så i forlængelse af Steffen:
“Men kan vi ikke lave børnehaver, som er bæredygtige i både formål og indhold? Vi skal fremme den samtale og de aktiviteter, der skal til, for de er en del af omstillingen til det bæredygtige liv og samfund. Kan vi ikke lave børnehaver for børnenes skyld? (…) Hvordan ser børnenes have egentlig ud? Hvordan er det miljø, som sætter dem fri til at være netop børn?”

Jeg er tilbøjelig til at være enig med Steffen, men derfor vil jeg gerne have den samtale, Nanna opfordrer til. Hvorfor?
Fordi selvom jeg synes konceptet “børnenes børnehave” er en selvmodsigelse i sig selv, må vi også indse at der altid vil være en kundegruppe til institutionerne. Hvordan laver vi så institutioner, der mest muligt er til for børnene?

Jeg prøver at finde en mellemvej her. Jeg vil ikke benytte mig af børnehaver - men for de børn, hvis forældre gerne vil, er det her en vigtig debat.

Mine tanker er:

Når vi nu ved at institutioner ikke er for børns skyld, hvordan skal vi så lave en børnehave for børnene?

Er det adskilte sted, kun for børn i en bestemt aldersgruppe, og uden deres forældre, nogensinde et set-up for børn?
Vil det ikke altid være drevet af et voksenbehov?

Og Nanna pointerede:

“Jeg tænker at det præcis er den samtale vi skal åbne op for. Hvordan ser BØRNENES HAVE ud? Riv det eksisterende billede ned, og byg en ny måde at være barn i fællesskaber op. Børnehaver som dem der findes i de små private, med høj forældreinddragelse og pædagoger der anerkender forældrenes kunnen. Sådan et sted ville jeg gerne være (red: Nanna er pædagog). Det samarbejde kunne også gøre det mere bæredygtigt at være med andre menneskers børn, når vi var fælles om ansvaret, og jeg ex var en der ikke var mere værd, men ligeværdig med det jeg kom med, med en objektivitet og ro i situationer som kunne være svære” 👇🏾👇🏾👇🏾

En generation af børn, hvor hver sjette har ondt

En generation af børn, hvor hver sjette har ondt i sjælen allerede inden livet reelt er gået i gang.

Uddrag af pressemeddelelsen om den nye rapport:

“Mindst 16 procent af 0-9-årige børn har betydelige mentale helbredsproblemer, og otte procent diagnosticeres med en psykisk sygdom i hospitalsvæsenet, inden de fylder 10 år. Det er ganske mange børn, som dermed er i risiko for omfattende og unødvendige skadevirkninger både i barndommen, i ungdomsårene og ind i voksenlivet, forklarer Bjørn Holstein, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed og formand for arbejdsgruppen bag en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse (…) Rapporten ”Mental sundhed og psykisk sygdom hos de 0-9-årige børn” kortlægger forekomsten af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom i aldersgruppen og peger derudover på risikofaktorer, beskyttende faktorer og ikke mindst på muligheder for tidlig indsats i form af sundhedsfremme og forebyggelse.
Aldersgruppen fra 0 til 9 år er vigtig, fordi udviklingen i denne periode er mere plastisk, det vil sige særligt modtagelig for omgivelsernes påvirkning. Det er den periode, hvor omgivelserne og barnets relationelle rammer har størst betydning for, hvordan barnet udvikler sig (…) Der er et stort potentiale i en indsats tidligt i barnets liv. Hvis man kan sikre trygge relationer i hjemmet, i dagtilbud og i skole, kan det beskytte børn mod mentale helbredsproblemer og mange af de skadevirkninger, der følger med, forklarer Bjørn Holstein (…) Men det er vigtigt at understrege, at der er behov for at løfte området over hele linjen, så vi sikrer, at rammerne for børn indrettes ud fra en prioritering af barnets sunde mentale udvikling i alle de sammenhænge, barnet vokser op. Den brede indsats, hvor børnefamiliers trivsel tilgodeses, og hvor dagtilbud og skoler har det som et specifikt fokus at stimulere alle børn og deres psykiske udvikling, skal gå hånd i hånd med dokumenteret effektive forebyggende indsatser i et sammenhængende system”

Jeg er endnu ikke færdig med at læse den 300 sider lange rapport, så kan på nuværende tidspunkt ikke konkludere andet end at den danske kultur ikke er for børn.

Find hele rapporten via link i bio.

Indlæs mere … Følg med på Instagram

Abonnér på vores nyhedsmail

Events
Udgivelser
Kulturkritik
Vidensbank
- Debat og forskning
  - Omsorgsspektakel
Landsby
Om Kulturkritisk Forum